Miami | Part 2

Miami | Part 3


Heeej guys! Jeg tænkte, at jeg lige ville dele den vildeste oplevelse i mit liv med jer! MIT SKYDIVE! Jamen jeg har da som sådan bare sprunget ud af et fly i 3 kilometers højde, ikke andet. Stedet var Miami Skydiving center, og det lå omtrent 40 minutter fra hvor vi boede. Jeg drog ud på turen, og da jeg ankom skulle jeg checke ind. Horribelt nok skulle jeg også vejes (Som om skydiving ikke er skræmmende nok?) .. Dernæst skulle jeg udfylde cirka 10 sider omkring mig selv, og læse og underskrive omtrent 20 sider juridisk lovtekst på engelsk (Jeg har ingen idé om hvad jeg har underskrevet, og om jeg nu skylder dem min førstefødte?) Dernæst mødte jeg min instruktør, og jeg troede faktisk, at instruktioner var mere komplicerede, men de var vel og mærket temmelig simple. Når han åbnede flydøren skulle jeg holde fast i faldskærmen, tage først mit venstre ben ud af flyveren, dernæst mit højre ben og sidde helt ude på kanten, læne hovedet tilbage, og så hoppede vi. Når han så klappede mig på skulderen skulle jeg slippe og havde hænderne ude i luften. Pretty basic.

Jeg blev gearet op i udstyret og vi hoppede ombord på flyveren. Og ja, lad os lige tale lidt om flyvet. For det var et viiiirkelig lille fly. Jeg kunne ligge udstrakt med hele min 163 cm og nå både for- og bagende. Instruktøren og jeg blev klipset sammen og ved siden af mig var piloten. Da vi lettede var jeg forholdsvis rolig, og jeg nød egentlig bare turen, der var jo en fantastisk udsigt. Begge blev ved med at spørge mig om, om jeg var okay. Og jeg havde det jo helt fint? Det var jo ligesom slet ikke gået op for mig, at jeg skulle springe ud af et fly vel?!.. Lige pludselig åbner instruktøren døren og der blæser ind. Jeg SKRIGER for mit liv og kaster mig over piloten og klemmer mig fast til ham (For det er jo smart, når det ligesom er ham der styrer flyet?) .. Intruktøren klapper på mit venstre ben og jeg panikker fuldstændig, der er bare larm og 3 kilometer ned til jorden. Jeg tager begge mine ben ud over flyet og kigger ned. Jeg fatter overhovedet ikke hvad der sker, og så hopper instruktøren. I og med, at vi hænger sammen, ja så er jeg altså med?! Vi faldte i frit fald og det er det absolut, det mest ultimative øjeblik i mit liv. Jeg troede først og fremmest, at jeg skulle dø, men det var samtidig det største kick, og min adrenalin har aldrig pumpet så meget som i det 40 sekunders frit fald, hvor vi drejede rundt i luften. Jeg tvang mig selv til, at holde øjene åbne og jeg kunne bare skiftevis se jorden, skyerne, blændet af solen, skyerne, jorden, solen. Ej men det var det vildeste!

Han udsløste faldskærmen, og idet han gjorde det stoppede alt larmen. Der var ingen vind, inden lyd, bare komplet stil hed mens vi hang ved? 2 km over jorden og langsomt dalede ned fra himmelen. Jeg fik lov til at styre faldskærmen og holde begge håndtag, hvilket var meget sjovt, men det kræver godt nok kræfter. Samtidig var jeg rædselsslagen for at miste grebet, for jeg vidste ikke helt hvad der så ville ske? .. Det vildeste udsyn jeg fik var, da jeg kiggede ned på mine fødder, det lyder mærkeligt. Men jeg så mine ben 1:1, og under dem kunne jeg se verdenen som så så lille og fredfyldt ud.. Da vi kom tættere på jorden overtog instruktøren selvfølgelig håndtagene og vi landede på en mark lidt afsides.

Da jeg kom tilbage til lufthavnen, skulle jeg vente cirka 20. min på at mine billeder var klar. Jeg gik udenfor, for lige at trække vejret og suge oplevelsen til mig, efter mig kom en ung, høj smuk lyshåret pige løbende efter mig. Hun skulle selv afsted, og hun løb hen efter mig, for at spørge om hvordan det var. Hun fra Schweiz og hun var super sød og temmelig nervøs. Jeg fik mine billeder på en disk og jeg havde ikke mulighed for, at se dem umiddelbart efter. Men da jeg endelig så dem, så var det basicly 322 billeder af mig med et SKRÆKSLAGEN ansigtsudtryk, som havde jeg set døden i øjenene, og så et par enkelte hvor jeg skraldgriner i fritfald. Ja, gæt selv hvilke billeder jeg valgte til bloggen? .. Uden tvivl mit livs vildeste oplevelse, og jeg skal helt sikkert skydive igen, og ikke sådan som man altid siger, nej! Jeg skal gøre det jævnligt, for det er det ultimative, og jeg har aldrig følt mig så meget i live, som i det øjeblik mellem selve springet og inden faldskærmen blev udløst. Dét er hvad livet handler om.


Indlægget indeholder reklame links og kan være sponsoreret / @sandyesko 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miami | Part 2