Miami | Part 3

Miami | Part 4


Heeej guys! Jeg har gjort en ting som jeg har drømt om hele mit liv, og ja, det var faktisk ikke mit Skydive som du kan læse om HER! Nej, det var nemlig noget helt andet – Jeg har dykket med hajer! Jeg har altid haft en fascination af hajer, så jeg bookede en lille shark cage dive tur. Men jeg kan love jer for, at den overhovedet ikke gik som forventet. Jeg kunne overhovedet ikke overtale AS til at dykke med hajer i et bur, faktisk ville hun slet ikke engang med ombord på båden, fordi hun er overbevidst om, at hajerne enten kan hoppe op på båden, eller tippe den. Ja, så hvis jeg ville have min drøm til at gå i opfyldelse, ja, så måtte jeg være modig nok til at tage turen alene.

Båden afgik fra U-tiki Beach som ligger omtrent 2 timer nord for Miami, og jeg var afsted med 5 andre, 1 kaptajn, og en fyr der førgede for den blodige mading til at lokke hajerne frem. Båden var en lille speedbåd, og den fløj afsted på bølgerne. Jeg turde næsten ikke, at tage billeder undervejs for sejlturen var så voldsom, og jeg ville ikke miste min telefon (Eller selv flyve af båden for den sags skyld) .. Da vi ankom midt ude på havet et sted, så fik vi snorkler, dykkerbriller og svømmefødder. Da vi stod klar sagde kaptajnen, at vi bare kunne hoppe i? .. Og da alle var hoppet i vandet, stod jeg tilbage på båden: “Uhm? What about the cage?” Så grinte kaptajnen bare og til alle: “Oh and those who are too scared to freedive, we are gonna put the cage in later, when we have sharks” .. Jeg ventede på båden i cirka 20 min. og ingen var blevet spist endnu, så hoppede jeg i vandet til en omgang free dive. Jeg tror jeg præsterede cirka 26 sekunder i vandet, før jeg gik FULDSTÆNDIG i panik! Jeg følte, at hver gang jeg kiggede i én retning, at der så var en haj på vej imod mig fra en anden retning. Så jeg FLØJ op af vandet.

Vi sejlede videre til et andet sted, og alle hoppede igen i vandet mens jeg sad tilbage på båden. Pludselig råber den ene: “We got 6 sharks! Bull sharks, tiger sharks and black tips, everybody get in the water!” Kaptajnen kastede buret i vandet og ja, her kommer så det horrible: For det første var der så stor afstand mellem tremmerne i buret, at jeg kunne stikke hele mit ben og fede lår ud. For det andet, så sad buret ikke fast til båden, så hvordan tror du, at jeg kom ud til buret? Ja, jeg måtte så hoppe i vandet velvidende om, at der var 6 sultne hajer deri, som var blevet fremlokket med fiskekød- og blod. Tror du det stopper her? NEJ! Der var intet låg ovenpå buret, okay fair nok. Men der var et kæmpe hul/indgang FORAN buret?! Så da jeg endelig kom ind i buret, så kunne jeg sagtens se, at hajerne bare kunne svømme ind i buret?!

Modsat de andre, så kunne de svømme væk hvis de blev bange. Jeg sad til fange inde i et bur, med et kæmpe hul hvor hajen kunne svømme ind, uden at jeg kunne svømme væk. Jeg følte, at JEG var madingen?!.. Så skete det utænkelige. Jeg ser flere hajer, og jeg er rædselsslagen. Jeg spotter særligt en haj der svømmer lidt i zik zak. Den svømmer sådan 2 meter til højre, 2 meter til venstre, og “Tuller lidt rundt” Lige indtil, at den får øje på MIG! Og vi får nærmest øjenkontakt, og så ændrer den retning og stormer direkte imod mig, og imod burets åbning med fuld fart. Jeg har aldrig handlet så instinktivt som i dét øjeblik. Jeg skreg (Og slugte 2 liter saltvand) svømmede ud af buret (Som var hen mod den), og fløj op på båden og smadrede min fod fuldstændig på metaltrappen. Jeg har stadigvæk mareridt om hvordan den bare så mig, og svømmede direkte hen imod mig. Det var det mest frygtindgydende øjeblik i mit liv!

Jeg hoppede ikke i vandet yderligere, det var riiiigeligt med haj til mig. Men jeg vil stadigvæk gerne shark cage dive, dog helst med hvidhajer, i et bur, med tætsiddende tremmer, hvor buret sidder fast på båden og uden indgang foran, og et kæmpe hul foran, så man føler sig som haj lokkemad.


Indlægget indeholder reklame links og kan være sponsoreret / @sandyesko 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miami | Part 3