New York | Part 5

New York | Part 6


Heeej guys!  Vi ville lige toppe den fantastiske dag efter at have set Frihedsgudinden og besøgt Rockerfeller centeret med en liiiille bytur, så vi tog på Vandal hvor vi havde succes den første aften. Da vi (Endelig) kom ind, så havde stedet forvandlet sig fuldstændig. Det er simpelthen så sjovt, hvordan stederne bare har vidt forskellige crowds afhængig af hvad dag på ugen det er. Vi var de eneste 2 hvide mennesker på det diskotek, endvidere var musikken også sådan noget riiiiigtig slow RnB noget. Egentlig synes jeg faktisk, at det var en super cool vibe og jeg kunne godt have blevet der. Men hold nu op hvor var vi bare malplacerede. Altså, ind kommer 2 poptøser som sprunget udfra en eller anden Mean Girls film, ind til en eller anden Drake musikvideo. Ej men hold nu op det må have set sjovt ud, det var i hvertfald meget tydeligt, at hele diskoteket havde det der: “Nej, vi vil ikke købe jeres kiks for at støtte jeres spejderklub” ansigter på.

Af dørmanden blev vi anbefalet videre til et sted ved navn Tao. Vi fik indtrykket af, at det var et lidt eksklusivt sted i forhold til entreprisen, men han sagde, at hvis vi spurgte efter “Mark”, og gav ham et kort, så kunne vi først og fremmest komme ind uden at være på gæstelisten, og så ville vi slippe for at betale entre osv. Vi stod i kø i et godt stykke tid udenfor Tao før vi tog fat i en dørmand og spurgte efter denne Mark. I det sekund dørmanden vendte sig om for at hente Mark hiver 2 fremmede fyre fat i os og siger: “Say you are with us and get us in, we’ll buy all your drinks tonight”.. AS og jeg var jo usikre på om vi overhovedet selv kunne komme ind, men da Mark kom og udstrålede ultimativ arrogance kan jeg liiige love for, at AS skruede op for selvtilliden da hun sagde “Vi spoke to x at Vandal, he sent us here and said you would take care of us”  Og så rakte hun ham kortet. Vi fik det mest arrogante elevatorblik jeg nogensinde har stået model til, alt i mens fyren bagved mig hvisker “Come on, get us in” Mark spørger så hvor mange vi er, og jeg siger: “Us 4!” .. Vola og vi stryger forbi snoren (Og betalingen) og får vores stempler. Man kan sige meget om deres natteliv, og deres meget selektive måde at lukke folk ind på, men én ting er helt sikkert: Du føler dig GODT nok ung igen. Følelsen minder mig fuldstændig om, at være 17 år og skulle sno mig forbi dørmanden. Det gik hurtigt op for os, at vi kunne muligvis havde snoet os billigt ind, men de 2 fyre fortalte, at de kunne være pålagt at skulle betale entre, samt købe et bord og flasker der løber op i flere tusind dollars, så de var meget taknemlige for, at vi tog dem med. Faktisk købte de os en drink hver, og havde egentlig fuld respekt for, at det ikke betød, at nu skulle vi hænge på hinanden, men de var egentlig bare taknemlige for, at de slap rigtig billigt.

På vej ud til badeværelset går AS foran mig, og en fremmed fyr stopper mig og siger: “You know your drink is drugged, right?”. AS er langt foran mig, så jeg spurter frem til hende og idet vi kommer ind på badeværelset fortæller jeg selvfølgelig hvad jeg fik af vide, vi satte pænt vores drinks fra os. På vej ud af badeværelset finder jeg den samme fyr og spørger: “What do you mean my drink is drugged?” Hvortil han griner, og jeg finder ud af, at det han egentlig sagde var noget med om jeg var “drunk” og om jeg ville have en “drink”.. Men hey! Musikken er høj og better safe than sorry.

Hvis jeg skal opsumere Tao meget enkelt vil jeg sige, lækkert sted og fantastiske omgivelser, hvis man selvfølgelig overhovedet kan komme ind. For mig er det bare fuldstændig vanvittigt at se de borde spækfyldte de dyreste champagner, som der så flittigt deles ud når man ved, at bordene koster 20-25.000 kr. Jeg kan ikke begribe det, men sådan ér New Yorks natteliv åbenbart bare. Det ændrer nu ikke på, at jeg synes det er fuldstændig fjollet.


Indlægget indeholder reklame links og kan være sponsoreret / @sandyesko 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York | Part 5