New York | Part 7

New York | Part 8


Heeej guys! Endnu en dag i eventyrland også kaldet New York, og dagen stod på noget helt særligt. AS og jeg skulle nemlig både på Broadway og se Aladin, ud a spise og så i Empire State Building om aftenen. Men intet går helt som planlagt, gør det vel?

Vi havde bestilt billetter til Broadway kl. 15, og egentlig ville vi gerne have set forestillingen om aftenen, men til 2.600 kr pr. billet, blev vi enige om vi godt kunne nøjes med en eftermiddags forestilling til halvpris. Det betød selvfølgelig også, at vi havde hele foremiddagen til at hygge os, nyde New York og få shoppet. Faktisk synes jeg, at det absolut bedste i New York er, at gå rundt. Det lyder måske skørt, men jeg kunne gå gennem alle Manhattens gader og hygge mig i ugevis, fordi det simpelthen er så levende by, at man får energi af bare at være der. Amsterdam Theather på Broadway er alt hvad du kan drømme om. De smukkeste og mest klassiske lokaler. Vi havde selvfølgelig kun halvandet sæde tilsammen, fordi jeg endte jeg med, at sidde ved siden af en mand, der væltede langt udover mit sæde, det ødelagde lidt den eksklusive stemning, men det blev hurtigt glemt da showet startede. Jeg havde ikke nogen forventninger til showet, for jeg vidste ærlig talt ikke helt hvad jeg skulle forvente. Men showet var fantastisk, det var utrolig smukt, skuespillerne var knalddygtige og det var hylende morsomt.

Da forestillingen var færdig tog vi på Red Lobster, som er en restaurant med alt godt fra havet. Vi fik os en tallerken med hummer, krabbeben, jomfrurejer, og alt hvad en fisk- og skaldyrselsker kan drømme om. Vi skulle videre til Empire State Building. Vi havde med viljet booket således, at vi var i Top of the Rock om dagen, for at se udsigten over New York i dagslys, og Empire om aftenen, for at se udsigten i mørket. Selvom vi ankom omkring kl. 22, så var der en voldsom kø, og det var som om den tog evigheder. Jeg var egentlig overrasket over, hvor mange mennesker der havde tænkt samme tanke som os (Det er sjældent man er ene om at være et geni) .. Nå, men da vi kom op på 86. etage kunne vi jo ikke ligefrem være skuffet over udsigten, for hold da op.. Ligesom ved i Top of the Rock, kan man nyde udsigten indefra, og på terrassen uden for. Jeg blev mildest talt overrasket igen, og igen! Bare luften er fantastisk!


Indlægget indeholder reklame links og kan være sponsoreret / @sandyesko 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York | Part 7