New York | Part 8

New York | Part 9


Heeej guys! Vores absolut sidste dag i New York, og AS og jeg havde afsat den til lige præcis det vi havde lyst til – Shopping! Vi havde besluttet os for, at vi ville have tid til, at nå de ting som vi med vores stramme program måske ikke havde nået, til at få shoppet, og selvfølgelig til bare at nyde byen. Faktisk synes jeg, at vores sidste dag, var den bedste dag. Vi formåede at nyde den fuldt ud til det absolut sidste.

Vi startede dagen ud i Bloomingdales mener jeg. AS ville gerne ind i samtlige Chanel og Louis Vuitton, og det skal jeg love for, at vi kom. Jeg er overhovedet ikke de store shopper (Primært fordi jeg er på SU, det plejer at være den altovervejende bremse for mit vedkommende) Men da AS’s kort var blevet slidt så hårdt i Bloomingdales, at det til sidst sagde stop, så måtte jeg lægge ud for hendes Chanel taske. Det sjoveste af det hele var, at AS var sur over, at hendes bank har en dagsbegrænsning på hendes kort, for som hun sagde: “Det kan da ikke passe, at man ikke kan købe en Chanel taske, når man har lyst, bare fordi de tror, at min kort er stjålet”. Ja, der måtte jeg sande, at min bank absolut er fjøltens ligeglade med, om jeg bruger et tocifret tusindbeløb på ét swipe, som jeg nu ellers aldrig gør. Så AS skal hjem og skifte bank, mens jeg da skal have en alvorlig snak med min, omkring at hvis der forsvinder så store beløb, ja så er det 100% sikkert ikke mig der er i besiddelse af kortet, og så må de hjertens gerne bremse forbruget!

Efter en hel dag af shopping, løbe fra butik til butik for at nå deres åbningstider OG slæbe samtlige af AS’s poser, så tror jeg sådan set, at vi nåede godt omkring. Vi tog også spontant ind i en super smuk kirke, hvor vi satte os og bad en lille bøn. Vi tog ud i Central park og nød solnedgangen. Parken er som en drøm, og vi kunne snildt have brugt længere tid derinde. Stedet er jo gigantisk, og jeg er sikker på, at der er flere rigtig smukke steder i parken som vi gik glip af, men det må blive en anden gang. Da der blev helt mørkt, tog vi en sidste gang ud til Times Square og satte os og nød den sidste New York støj inden vi dagen efter skulle flyve videre.


Indlægget indeholder reklame links og kan være sponsoreret / @sandyesko 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York | Part 8